Om mig

En kort udgave

Jeg hedder Rasmus T. Mortensen og jeg vil gerne i regionsrådet i Region Midtjylland.

Jeg er far til to dejlige skolebørn. Jeg bor i Sabro mellem Hammel og Aarhus. Jeg arbejder desuden i Hammel på et af Region Midtjyllands bosteder for hjerneskadede. Her fik jeg oprindelig et vikarjob som nattevagt, mens jeg uddannede mig til folkeskolelærer. Jeg blev færdiguddannet sidste år, men var så glad for arbejdet, at jeg fortsatte og har været fastansat siden.

En lidt længere udgave

Opvækst

Jeg er opvokset først i Skanderborg, og flyttede som 5-årig til Voldby på det yderste af Djursland, hvor jeg gik på den lokale folkeskole i Voldby og de sidste to år i Glesborg. Jeg gik på Grenaa Gymnasium, og samtidig havde jeg fritidsjob i min fars tøjbutik Olrik, og i køkkenerne på de lokale plejehjem Fuglsanggården og Posthaven.

Første arbejde på bosted i Region Midtjylland

Når gymnasietiden er slut tager mange unge ud at rejse for at opleve verden. Den lyst havde jeg ikke og jeg tænkte mest af alt på at få tjent nogle penge, så jeg havde råd til at flytte til Aarhus, hvor jeg havde fået plads på lægestudiet.

Jeg fik derfor arbejde på Møllebækken i Fjellerup, en døgnafdeling under Region Midtjylland for Børn og Unge, hvor nogle boede der fast, og andre var i aflastning. Helt officielt er målgruppen 4-17-årige med mental retardering og betydelig påvirkning af adfærd, men det er umuligt at beskrive, hvor forskellige og fantastiske mennesker de var. Jeg arbejdede der ½ år og kom tilbage de efterfølgende sommerferier.

Det var et både givende og hårdt job, der har haft stor betydning for, hvordan jeg som ung kom til at se på mennesker og vores samfund, og på nogle måder mindst lige så udviklende som at tage ud i verden.

Så hvis jeg skulle komme i regionsrådet, vil det er selvfølgelig også være med en tanke på hvordan vi kan gøre det bedre for de børn og unge, samt mine dygtige kollegaer fra bostedet.

Uddannelse, job og børn

Jeg flyttede til Aarhus V og læste en årrække på lægestudiet, hvor jeg også bestod min bacheloropgave, men manglede lidt små fag for at kunne sige, at jeg har en bachelor i medicin. Det var for mig et psykisk hårdt studie, som jeg til sidst måtte opgive, men det gav mig en viden om sundhed og sundhedsvæsen, som jeg stadig trækker på i dag.

På studiet startede jeg også med at undervise i Sundheds- og seksualundervisning, og dette fortsatte jeg med nogle år efter jeg var stoppet med studiet, hvor jeg underviste folkeskoleelever i det meste af landet, men også lærere og andre faggrupper i hvordan de kunne håndtere sundheds- og seksualundervisning. De efterfølgende år i mit liv blev præget af på den ene side alvorlig sygdom i familien, men på den anden side nogle dejlig lange barsler.

Med en lyst til at undervise, bruge mine pædagogiske og kommunikative evner startede jeg efter nogle år på læreruddannelsen. Og jeg blev uddannet dansklærer og biologilærer fra læreruddannelsen Aarhus, samt historielærer fra Nørre Nissum. Jeg brugte også en del tid med studiepolitisk arbejde, for at kæmpe for bedre forhold til os lærerstuderende.

Tilbage på et af Regionens bosteder

For at få tingene til at hænge sammen, mens jeg læste, fik jeg arbejde som nattevagtsvikar på bosted for hjerneskadede, og da jeg var færdig med studiet, blev jeg ansat i en fast socialpædagogstilling. Jeg er stolt af mit arbejde, og den forskel jeg gør med mine kollegaer. Jobbet som nattevagt er anderledes, men der er nok at lave, selvom det er nat, og der er rig mulighed for at få brugt både pædagogiske egenskaber og sundhedsfaglige vurderinger, og hele tiden med underliggende fokus på at skabe ro og tryghed.

Politik

Jeg har altid været meget interesseret i politik, og brugt tid på både sundhedspolitik og som nævnt det studiepolitiske, og har desuden nørdet lokalpolitik. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg lå politisk, men altid været lidt skeptisk for at melde mig ind i et bestemt parti, og i min opvækst har det med at være medlem af et bestemt parti, sjældent været noget jeg støtte på. Det er da stadig også lidt en ny verden for mig.

Men i sommeren 2024 meldte jeg mig ind i SF, blandt andet med tanken på stille op til regionsrådet, måske ved valget i 2029, men jeg følte mig hurtigt godt inde i stoffet og med mange nye reformer bliver den kommende tid definerende for vores sundhedsvæsen mange år frem. Så jeg meldte mit kandidatur allerede til det kommende valg. Og det er jeg stadig meget glad for.

Jeg er også glad for at være blevet en del af SF. Jeg føler mig godt tilpas her. Særligt andet princip i vores principprogram føler jeg mig meget hjemme i:

”Frie mennesker i stærke fællesskaber”

Frihed og fællesskaber…

Staten og den offentlige sektor skal ikke være altomfattende, og den skal gå hånd i hånd med et stærkt civilsamfund. Men fællesskabet og demokratiet skal være præcist så stærkt, at det kan stå op imod udemokratiske kræfter, der vil rave både for meget magt og penge til sig selv.

Det er en balance. Men jeg tror, at vores stærke fællesskaber trods alt er det, der giver de bedste forudsætninger for at mennesker kan leve frit og realisere et godt liv.