Det vil jeg kæmpe og arbejde for

Jeg stiller op til valg for første gang og jeg er gået ind i politik, fordi jeg vil kæmpe og arbejde for en region og et sundhedsvæsen, der ser hele mennesker.

Et stærkt, nært og bredt sundhedsvæsen, der hjælper hele mennesker

Vi skal have et sundhedsvæsen, der har et bredt syn på at sundhed og livskvalitet, og ved det handler om mere end at pakke et ben ind i gips og sende folk ud ad døren hurtigst muligt.

Det handler om at prioritere alle sundhedsindsatser: sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, rehabilitering og palliation. For ofte har vi snævert fokus på en her og nu behandling og har ikke overskud, tid og ressourcer til at se bredere på patienter og borgere. Regionsrådet skal blive bedre til at støtte op om indsatser, der ser hele mennesker.

Sundhedsvæsnet må ikke på komme for langt væk. Der skal være bedre muligheder for at få hjælp tæt på hvor du bor, når problemerne ikke kræver højt specialiserede behandling.  Man skal kunne være tryg og vide, at man kan få den rette hjælp uanset, hvor du bor i regionen.

Vi har for stor ulighed i vores samfund, hvor mennesker i udsatte positioner svigtes, og uligheden forværres i sundhedsvæsnet. Sådan bør det ikke være, især i vores sundhedsvæsen må vi gøre op med denne negative samfundstendens. Det skal bedre tilgængelighed, de rette og bredere sundhedsindsatser være med til.

Bedre psykiatri

I psykiatrien skal vi i den grad også blive bedre til at se hele mennesker.

Psykiatrien har for alt for længe har været underprioriteret. Det har længe været en ønske i SF, at give psykiatrien det økonomisk løfte den har brug for, og den erkendelse har endelig bredt sig. Jeg tror på mulighederne nu er bedre end de har været i mange år, for at udvikle psykiatrien.

Det bliver en alt afgørende opgave både for regionsrådet og sundhedsrådene, at lytte til både patienter, pårørende og de ansatte, når psykiatrien nu kommer til at opleve store forandringer. Folketinget har besluttet, at psykiatrien og somatikken(resten af sundhedsvæsnet) skal lægges sammen, eller nærmere ligestilles og integreres. Det giver bestemt organisatoriske udfordringer, men forhåbentlig også muligheder for at begge områder kan lære af hinanden, få bedre samarbejde på tværs.

Og uanset vil det opgaven for mig (hvis jeg skulle blive valgt) stadig være at kæmpe for en bedre psykiatri, der ser hele mennesker.

Mere indflydelse og tillid til medarbejderne

Jeg tror på, at et godt sundhedsvæsen skabes af de mennesker, som arbejder i der.

Der den seneste tid kommet bunker af nye reformer og aftaler, og efter min mening også for mange på en gang. Og der er derfor en risiko for, at opgaverne bliver for store ude på afdelingerne. Så i regionsrådene skal vi være med til at sikre ro på til de ansatte og et godt arbejdsmiljø, så de kan gøre deres arbejde og sikre en fortsat udvikling mod et bedre sundhedsvæsen.

Uanset om det handler om sundheds- eller socialområdet skal vi ikke være bange for at give mere indflydelse til de ansatte. Vi skal have tillid til, at dem tættest på patienterne og borgerne kender deres problemer bedst og derfor også løsningerne.

Bedre uddannelse i hele regionen

Uddannelsesområdet er også et område, der betyder meget for mig. Og her har regionen også en vigtig rolle at spille. Der skal være uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder i hele regionen. Uddannelse er helt centralt for, at vi som region kan udvikle os.

Vi har brug for uddannet personale. Vi har f.eks. set på private bosteder, hvordan alt for mange ansatte mangler indsigt i beboernes psykiske og fysiske udfordringer. Det kan vi ikke leve med, og det er ordentlig uddannet personale et værn mod.

Vi har selvfølgelig også mange dygtige medarbejdere, uden eller med andre uddannelser. Det kan være unge mennesker, der holder pauser fra studier. Dem skal vi være bedre til at holde fast i, udvikle, uddanne og i det hele taget gøre det attraktivt at arbejde i regionen både på social og sundhedsområdet.

Bevar regionerne – For demokratiet og sundhedsvæsnets skyld

Der har på Christiansborg været ønsker om at nedlægge og sammenlægge Regioner. Det mener jeg er en forkert vej at gå.

Jeg tror på sundhedsvæsen ikke må komme for langt fra borgerne. Og det tror jeg vil være tilfældet, hvis regionerne bliver nedlagt og det hele skulle styres af ikke-folkevalgte embedsmænd på Christiansborg. Jeg tror også på værdien af demokratisk styring, hvor dem der bestemmer, skal stå til ansvar for vælgerne.

Sundhedsvæsnet er det største område i regionerne, men der er flere områder, der er for store til kommunerne kan klare det enkeltvis og derfor er der brug for et demokratisk styret lag, der er større end kommunerne, men tættere på end Christiansborg.

Derfor er Regionerne ikke kun en tilfældig administrativ enhed, der bare kan fjernes, men for mig hele forudsætningen for at vi kan lykkedes med et sundhedsvæsen, der ikke kommer længere og længere væk fra folket.

Den demokratiske samtale kunne godt være større og mere levende, når det gælder regionerne, og der håber jeg at kunne bidrage med at sætte mere gang i den samtale.